June 17th, 2025 |

Komposterbare bioposer – fakta og myter

I dag kan man møde bioplast mange steder i hverdagen. Især i form af affaldsposer, men også f.eks. som indkøbsposer, engangsservice og kaffekapsler.

På trods af de mange fordele ved bioplast, cirkulerer der desværre nogle misforståelser omkring komposterbar plast. Uanset om der er tale om uvidenhed eller bevidst vildledning, vil vi gerne afklare de mest almindelige påstande, som ikke er rigtige.

Bioplast tager ikke plads fra madproduktion
Dyrkning af biomateriale til fremstilling af bioplast bruger kun en meget lille del af verdens landbrugsjord. I 2021 blev det anslået, at det areal, der blev brugt til produktion af bioplast, udgjorde 0,01 % af verdens landbrugsareal, (https://docs.european-bioplastics.org/publications/EUBP_Facts_and_figures.pdf), hvilket svarer til kun 700.000 hektar. 

For at sætte dette tal i perspektiv er antallet af hektar, der bruges til afgrøder til industrielle formål f.eks. produktion af pap og papir, meget højere. På verdensplan bruges et skovareal på 1,15 milliarder hektar, dvs. 1.640 gange mere, udelukkende til træ og andre produkter (https://www.fao.org/3/ca9825en/ca9825en.pdf).

Bioplast tager ikke råvarer fra mad og dyrefoder 
Man hører ofte, at bioplast bruger råvarer, som ellers kunne bruges til mad eller foder. Der bruges for eksempel stivelse, til produktion af bioplast. Men stivelse har altid været brugt til mange andre ting end mad. 

Ifølge 'Starch Europe' (https://starch.eu/the-european-starch-industry/) er 44 % af stivelsesproduktionen i EU og Storbritannien til industrielle formål. Af denne procentdel er papir- og bølgepapindustrien (32 %) de største brugere, efterfulgt af den farmaceutiske og kemiske industri (7 %) og andre ikke-fødevaresektorer (5 %). Bioplast er ikke engang nævnt som en specifik stivelsesforbrugende industri.

Komposterbar bioplast er sikkert og rent
Nogle tror, at komposterbar bioplast indeholder farlige stoffer eller for meget oliebaseret plast. Det vigtigste ved komposterbar bioplast er, at det kan komposteres. Mange typer bioplast har et højt indhold af vedvarende råvarer. Fx har nogle af Biobags bioposer helt op til 64% biogent indhold.

Selvom bioplast stadig kan indeholde en andel fra fossile kilder, skal al komposterbar bioplast leve op til strenge krav i EN 13432-standarden. Det betyder, at bioplasten ikke må frigive giftige stoffer eller tungmetaller, der skader jord eller den kompost bioplasten nedbrydes i. 

Se mere om vores certificeringer her https://www.zenzo.dk/dk/certifications

Komposterbar bioplast er godt for miljøet 
Undersøgelser viser, at komposterbar bioplast har en mindre miljøpåvirkning end almindelige materialer. Det hjælper med at reducere CO2-udledning og fremmer en cirkulær økonomi. Især når vi taler om sortering, afgasning og kompostering af madaffald.

Når madaffald og andet organisk materiale nedbrydes til kompost og kan det bruges til jordforbedring i en cirkulær økonomi. Kompostering er en proces, som danner kuldioxid, der er langt mindre skadeligt end metangas, når man taler om global opvarmning. 

Udover kuldioxid er der gode næringsstoffer i komposten, som kan berige og opbygge jordkvaliteten på landbrugsarealer. Behov for vanding og brug af kunstgødning kan også begrænses, hvis man bruger kompost til dyrkning af fødevarer. 

I Danmark sorteres bioposer fra madaffaldet inden afgasning. Men de små rester, der altid vil være tilbage i biopulpen, vil kompostere på markerne. De frasorterede poser bliver ofte sendt til forbrænding. Også her har bioposerne en miljøfordel, fordi de udleder mindre CO2 ved afbrænding pga. af det biogene indhold.

Læs mere om bioposens rolle i cirkulær økonomi her https://www.zenzo.dk/dk/blogDetail?blog=229

Komposterbar bioplast komposterer som det skal 
Mange tests har vist, at komposterbar bioplast nedbrydes fuldstændigt i både laboratorier og på rigtige komposteringsanlæg. Dette gælder også for anlæg, der først producerer biogas og derefter kompost. 

En undersøgelse fra et hollandsk anlæg viste, at certificeret komposterbar bioplast nedbrød på højst 22 dage. Selvom en fuld komposteringsproces kan tage 45-90 dage, er det vigtigt, at man følger de rette behandlingstider. Kortere cyklusser kan føre til dårligere kompostkvalitet.

Bioplast skal ikke erstatte almindelig plastik overalt og er ikke en løsning på affald i naturen 
Fra bioplastindustriens side er der ingen illusioner om, at alt plast kan og skal erstattes af bioplast. Bioplast skal anvendes der, hvor det løser et problem. F.eks. ved at bruge komposterbare bioposer til indsamling af madaffald. Konventionel plast, der er forurenet af madrester, kan ikke genanvendes, og sendes derfor til afbrænding. Når vi sorterer vores madaffald, sikrer brugen af komposterbare poser, at der ikke sker en mikroplastforurening af både kompost og landbrugsjord.

Selvom bioplast er certificeret komposterbart og vil nedbrydes i naturen, er det vigtigt at understrege, at ingen produkter bør smides i naturen. Alt skal indsamles og genanvendes korrekt. 

Biobags certificerede komposterbare bioposer er designet til indsamling af madaffald og kompostering – ikke til at ende i naturen. Dette gælder for alle bionedbrydelige materialer. 

Bioplast skaber ikke giftige stoffer under nedbrydning
Gældende standarder for komposteringsevne inkluderer tests, der udelukker, at der frigives giftige stoffer under nedbrydningsprocessen. Hvis et materiale frigiver skadelige stoffer, kan det ikke opnå en certificering. Alle Biobags produkter er certificerede, og man kan derfor, som forbruger, være sikker på at bioposerne ikke efterlader miljøskadelige stoffer.

Komposterbar bioplast nedbrydes fuldt ud – men det tager den tid, det tager
Kompostering af organisk materiale tager tid. Det vigtige element omkring bioposer er netop, at de nedbrydes og forsvinder, i modsætning til konventionel plast, som kan ligge i naturen i mere end 100 år uden at forsvinde, men derimod blive til mikroplast. Den store plastforurening, både på land og i havene, viser, at vi må finde andre måder at bruge konventionel plast på og at håndteringen af vores affald på verdensplan skal gøres anderledes end hidtil.

Bioplast forurener ikke plastfraktionen til genanvendelse
Påstande om, at bioplast forurener genanvendelse af almindelig plastik, er ikke underbygget af data. I Italien er der lovgivning, som fremmer brugen af bioplast, og her viser tal, at bioplast udgør mindre end 1 % af plastaffaldet, hvilket er en meget lav andel. 

Plast er en stor familie af forskellige materialer, der alle skal sorteres i flere underfraktioner for at kunne genanvendes. Derfor sker der altid en form for "krydskontaminering" mellem forskellige plasttyper. Det er altså ikke et problem, der er unikt for bioplast, som desuden kan sorteres fra med optiske læsere. 

Den virkelige udfordring er store mængder ikke-komposterbart materiale i madaffaldet, som skader genanvendelsen af madaffaldet, som kan føre til mikroplast forurening af både kompost og landbrugsjord. Undersøgelser viser at renhedsgraden af madaffald bliver højere, når madaffaldet indsamles i certificerede komposterbare bioposer.

Vi håber at du er blevet klogere på myter og fakta om bioplast. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Biobag Zenzo på 70 27 19 00.